Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

borup

12

feb
2012

No Comments

In Fritid

By admin

Vil du bo i bofællesskab? 2 huse til salg her på Græsmarken

On 12, feb 2012 | No Comments | In Fritid | By admin

Om en måned er det 4 år siden, vi flyttede ind i vores bofællesskab. Vi er rigtig glade for at bo her, og det har været 4 gode år. Vi har fået en masse nye naboer og venner, fællesskabet fungerer rigtig godt, og vi er også blevet glade for Borup.

En af de ting, som jeg har ekstra sat stor pris på, er, at det er et sted, folk ønsker at blive boende. Faktisk har der ikke været udskiftning i husene de første 4 år. Og det har været både godt, stabil og trygt. Men det vil være naivt at tro, at sådan vil det blive ved med at være. Der er nogen, der finder på, at de vil tilbage til København, andre der vil hjem til Jylland og den slags. Det betyder, at vi nu er blevet så etablerede, at der rent faktisk er nogle der vælger at sætte deres huse til salg. Det er selvfølgelig trist at skulle se gode naboer rejse væk, men det er en naturlig del af udviklingen i et bofællesskab, og det betyder også at der bliver plads til nye familier.

Så skulle du have gået med en drøm om at bo i et bofællesskab, så er der gode muligheder de kommende måneder, hvor der bliver sat 2 af de 25 huse til salg.

Lidt fakta om bofællesskabet

  • Bofællesskabet består af 25 ejerboliger, hvor de fleste af boligerne (på nær nogle enkelte huse, der endnu ikke har indrettet førstesalen) er på 187 m2.
  • Det er et klimavenligt bofællesskab, hvor alle husene er superisolerede har masser af solceller på tagene, der producerer masser af strøm, giver grøn samvittighed og holder udgifterne til opvarmning i bund.
  • Vi har et stort fælleshus med cafe, værksted og stor spisesal. Her spiser vi sammen tirsdag, onsdag og torsdag. Dvs. tre dage om ugen, hvor man hverken skal tænke på indkøb, madlavning eller opvask. Til gengæld har man maduge hver 7. uge og skal bruge 6-10 timer i alt på enten madlavning eller oprydning. Det sparer masser af tid og fungerer ret godt.
  • Bofællesskabets vej er en af kommunens mest børnerige. Der er 48 voksne og 56 børn i alderen 0-11 år. Vejen er heldigvis lukket, og det betyder at der er meget lidt trafik og masser af udendørs leg.
  • Der er masser af fælles aktiviteter og arrangementer. Fx mandagsyoga, torsdag floorball, fester, idrætsdag, loppemarked og meget andet.
  • Bofællesskabet ligger i Borup, som er en velfungerende stationsby inden for HT-zonen. Det tager ca. 40 minutter at komme til Hovedbanegården. Der bor 4228 indbyggere, og der er gode indkøbsmuligheder, god skole, sportsaktiviteter og lidt spisesteder. Der er desværre ingen rigtig cafe, men til gengæld er der masser af skov og natur helt tæt på.

Det første hus, der er sat til salg kan du se her:

Græsmarken 28

Jeg opdaterer med link til hus nummer 2, så snart det kommer på nettet.

PS. Har du spørgsmål eller vil gerne vide mere eller se bofællesskabet, så tage fat i mig.

Tags | , ,