1) Julekortet skal være et deltagelseskoncept. Ikke bare mellem os og vores kunder, men mellem kunder og kunder og deres venner og deres venner igen.

2) Julekoret skal tænkes som netværkskommunikation/Viralt/sneboldseffekt, så der rent faktisk er mulighed for at julekortet kan sprede sig videre og blive større end os. Om det bliver i hundrede eller tusinder, afhænger af mange faktorer (ikke mindst indholdet).

3) Julekortet skal være en familiefesten, som er et af de metaforer, der ofte anvendes i huset til beskrivelsen af 3. generations virksomhedsorganisering. Dækker blandt andet over at det er organisationer, der er selvorganiserende og ikke primært organiserer sig klassisk hierarkisk eller en matrix. 

Konceptet endte vi med at kalde citatstorm, og selve julekortet afvikles på domænet citatstorm.dk. Et ord der så vidt vides kun er brugt en enkelt gang tidligere på nettet – nemlig i en artikel i Information for 1,5 år siden. Konceptet er ganske enkelt. Hver medarbejder i huset skal finde på 3 citater. En erfaring fra 2008, en forudsigelse og et wildcard. Citaterne er i mikroblog format og må max fylde 140 karakterer kombineret med en valgfri begrundelse på max 140 ord. Brugerne kan kommentere, rate og videresende citater. Citatstormen er åben for alle der bliver inviteret. Dvs. at så snart man har fået en invitation, så får man adgang og kan man selv oprette citater og sende julekort gennem applikationen. Målet er, at få suppleret godt om med eksterne ud over de ca. 80 medarbejdere, vi er i huset. Internt har det været en ret sjov øvelse allerede. Især fordi man nemt får præstationsangst, når man ved at alle ens kolleger læser og bedømmer, det man skriver. Men også fordi der allerede har været masser af dialog og reflektioner på tværs i huset.

Mine citater kommer her:

1. Erfaring fra 2008

I mange fagdiscipliner er man blevet gode til at tænke web. Nu skal dem som arbejder med web blive gode til at tænke i andre discipliner

Begrundelse: Web er en bastard bestående af mange forskellige discipliner. Kommunikation, marketing, PR, HR, salg, ledelse og så videre. Alligevel er web ofte blevet betragtet en selvstændig disciplin (og er det mange måder også), som ofte er placeret i egen afdeling. I mange år har der været en kamp i masser af organisationer for at sikre, at alle huskede at tænke i web i de forskellige fagdiscipliner. Det er ikke nogen nem kamp, men omvendt ikke så meget anderledes end de andre kampe, der foregår mellem forskellige afdelinger. Det interessante er, at webfolkene er kommet nogenlunde sejrrigt ud af kampen, og at der nu er kø for at få indflydelse på webprioriteringerne. Det vigtige nu er, at web ikke lukker sig om sig selv, men tænker integreret og inkluderende og træder rigtigt ind i de forskellige discipliner. Først der kommer synergierne.

Forudsigelse:

“Finanskrisen skaber innovation”

Begrundelse: Når økonomien vender, er det aldrig sjovt. Jo bedre det er gået, desto mere ondt kommer det til at gøre. Vi kommer til at se masser af konkurser, masser af fyringer og masser af ulykkelige mennesker. Og vi er kun lige startet…

“Ægte digital strategi skal tænkes ind i service og produkter og ikke kun uden på”

Det er et super spændende og ambitiøst koncept, med en god blanding af klassisk formidling, speak, mobil formidling, sms og mms integration, gps, flere sprog, bruger- og ekspertdeltagelse og meget andet.

Jeg glæder mig rigtig meget. Både til at være med til at formidle danmarkshistorie i så stort et omfang og på en ny måde. Og fordi jeg regner med at få samlet op på en række af de historiske fakta og fortællinger, jeg ikke nåede at lære på Bodilsker skole.

Løsningen lanceres i 2010.

I både november, december går en stor del af min tid nemlig med specificeringen og konceptualisering af  6 forskellige sociale projekter. Nogle af dem er korte afgrænsede projekter, mens andre falder i kategorien blandt de største og mest ambitiøse ting, jeg har arbejdet med.

Nogle af de delkoncepter jeg arbejder med på tværs af projekterne er.

• Social logistik, hvor det handler om at håndtere og understøtte en større logistikopgave gennem en social platform.
• Social motivation, hvor det handler om at skabe og fastholde motivation, gennem en social platform.
• Social personalisering, hvor forskellige niveuer af personalisering udbygges med en algoritmer, der personaliserer gennem i sociale data og -adfærd.
• Social mobilisering, hvor en social platform er med til at mobilisere mennesker til handling.
• Social social, hvor det sociale ikke bare understøtter andre ting, men er mål i sig sev.

Buzzwords? Ja absolut, men ikke mere end at der rent faktisk ligger masser af mening bag. Nørdet? Ja, det kan man ikke komme uden om. Socialt drømmeland? Ingen tvivl om det:-)

Og argumentationen:

“The Social Liberal Party of Denmark made the first open political community in Denmark. Launched on the 26th of September 2007, it became the first Danish attempt to take the knowledge from the American campaigns and use it to 1) revitalize the party structure, making it easy to participate for everyone 2) opening up the party debates to anyone interested in the subject (closed party member-debates are otherwise the rule in Denmark) 3) giving everyone with an interest in the party the resources needed to contribute in the election campaign. “

Det ville være sjovt at komme med på den endelige liste:-)

En af de ting, som kommer op i diskussionerne er brugen af smarte algoritmer i stedet for flade algoritmer. Mange er bekendte med flade udtræk som nyeste indhold, seneste kommentarer, forfatteroversigt, mest læste, flest relationer, mest karma og den slags ting. Udtræk er typisk baseret på en oversigt, der er kronologisk, alfabetisk eller baseret på simpel statistik. Det er den måde, som de fleste sites fungerer og vi har som brugere i høj grad vænnet os til logikken. Store dele af  blogosfæren er også i høj grad baseret på ganske simple værktøjer med flade algoritmer. Fordelen er at det er velkendt, og at det er gennemsigtigt, hvordan indhold bliver udvalgt. Alle kan følge med.

Smarte algoritmer går langt videre. Fordelen ved de sociale løsninger er netop, at de er fyldt med sociale data og at brugerne tit og ofte er koblet sammen på den ene eller andet måde. Samtidig er mange sociale løsninger også kendetegnet ved, at brugerne forædler de objekter og det indhold, der skabes og formidles i løsningerne. Fx gennem ratingmodeller og tagging. Læg dertil at de enkelte brugeres adfærd ofte logges af systemet og også kan indgå i algoritmerne. Det giver mulighed for at skabe langt mere avancerede, intelligente og smarte algoritmer, der kan komme brugerne til gode.

Det enkle eksempel er, at man ofte er tilbøjelig til at lytte til anbefalinger fra dem man kender, og derfor er en simpel oversigt over hvad ens relationer/venner læser og rater højt ofte mere værdifuld end en generelt udvælgelse på tværs af alle brugerne. Det kan give udtræk som ”udvalgt af dit netværk” eller ”læst af dit netværk”. Mere komplekse eksempler er, når man sætter løsningen op til at identificere indhold, der er udvalgt af, læst af eller ratet højt af brugere, som man på den ene eller anden måde deler adfærd med – uanset om man kender dem eller ej.

Andre features i smarte algoritmer er, når algoritmen automatisk grupperer ting der hører sammen, så det ikke fylder unødigt i de udtræk, som brugeren præsenteres for. Fx når feedet i Facebook fortæller dig, at ven A, ven B, ven C og ven D alle har meldt sig ind i en specifik gruppe. Det er rart at det ikke fylder 4 poster, men er samlet i en enkelt. Eller når væsentligheden i de forskellige poster vægtes, så relevante ting bliver stående øverst i længere tid eller indtil de er blevet læst. Bare for at nævne et par eksempler.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild de smarte algoritmer. De er kommet for at blive, og vi har kun set starten af, hvor smarte de kan blive. På den anden side, er der også en meget stor værdi i de simple flade algoritmer. De er nemme at gennemskue, nemme at specificere og nemme at udvikle. Personligt kigger jeg fx altid på Mest læste nu, når jeg (lidt for tit) er forbi Politiken.dk. Så de er der også for at blive.

Jeg er i gang med en artikel om de smarte algoritmer, så hvis nogen kender til gode eksempler på gode implementeringer, så inspireres jeg gerne. Især hvis der er gode danske af slagsen.