Image Image Image Image Image
Scroll to Top

To Top

Blog

Jeg skifter titel (og delvist job)

On 16, feb 2012 | One Comment | In Advice Digital, Eksponent, Obrigado | By admin

Jeg skifter stilling den 1. marts. Fra at være direktør i Advice Digital A/S skifter jeg til at være adm. dir i Obrigado ApS, som er stiftet af ejerne bag Advice Digital og Eksponent. Obrigado er et digital bureau, der: 1) Udvikler webløsninger baseret på php og Drupal. 2) Udvikler mobile sites og apps. Allerhelst udvikler vi dog integrerede løsninger, der fra starten er tænkt på tværs af platforme.

Obrigado har eksisteret lidt i det skjulte siden slutningen af 2010, og har allerede stået bag en række større og mindre projekter. Blandt andet har vi været med til at udvikle;

Det er altid en stor beslutning at skifte job. Men heldigvis er det noget nemmere, når det er et blødt skift som både er planlagt og inden for familien. Det betyder også, at jeg stadig vil være aktiv i Advice Digital, hvor jeg får en rolle som arbejdende bestyrelsesmedlem. I praksis betyder det, at jeg kommer til at være sparringspartner på relevante kunder og projekter – en rolle der i øvrigt minder om den, jeg har haft, og fortsat har, i Eksponent.

Men mit hovedfokus bliver dog at bygge Obrigado op sammen med de dygtige kollegaer, der allerede er ansat. Det er en jeg ser rigtig meget frem til. Vi kommer til at arbejde fra Gammel Kongevej 3E, hvor vi netop er flyttet til sammen med knap 100 kollegaer fra Advice, Advice Digital, Eksponent og Kforum.

Vi holder indflytterfest den fredag den 2. marts 2012 fra kl. 16 for kunder, samarbejdspartnere og venner af huset! Tilmelding sker på dette link:
http://obrigado.dk/fest/

Skulle du have lyst til at vide mere Obrigado, så skriv til bo.juni@obrigado.dk, ring på 20413456 eller kig forbi http://obrigado.dk

 

12

feb
2012

No Comments

In Fritid

By admin

Vil du bo i bofællesskab? 2 huse til salg her på Græsmarken

On 12, feb 2012 | No Comments | In Fritid | By admin

Om en måned er det 4 år siden, vi flyttede ind i vores bofællesskab. Vi er rigtig glade for at bo her, og det har været 4 gode år. Vi har fået en masse nye naboer og venner, fællesskabet fungerer rigtig godt, og vi er også blevet glade for Borup.

En af de ting, som jeg har ekstra sat stor pris på, er, at det er et sted, folk ønsker at blive boende. Faktisk har der ikke været udskiftning i husene de første 4 år. Og det har været både godt, stabil og trygt. Men det vil være naivt at tro, at sådan vil det blive ved med at være. Der er nogen, der finder på, at de vil tilbage til København, andre der vil hjem til Jylland og den slags. Det betyder, at vi nu er blevet så etablerede, at der rent faktisk er nogle der vælger at sætte deres huse til salg. Det er selvfølgelig trist at skulle se gode naboer rejse væk, men det er en naturlig del af udviklingen i et bofællesskab, og det betyder også at der bliver plads til nye familier.

Så skulle du have gået med en drøm om at bo i et bofællesskab, så er der gode muligheder de kommende måneder, hvor der bliver sat 2 af de 25 huse til salg.

Lidt fakta om bofællesskabet

  • Bofællesskabet består af 25 ejerboliger, hvor de fleste af boligerne (på nær nogle enkelte huse, der endnu ikke har indrettet førstesalen) er på 187 m2.
  • Det er et klimavenligt bofællesskab, hvor alle husene er superisolerede har masser af solceller på tagene, der producerer masser af strøm, giver grøn samvittighed og holder udgifterne til opvarmning i bund.
  • Vi har et stort fælleshus med cafe, værksted og stor spisesal. Her spiser vi sammen tirsdag, onsdag og torsdag. Dvs. tre dage om ugen, hvor man hverken skal tænke på indkøb, madlavning eller opvask. Til gengæld har man maduge hver 7. uge og skal bruge 6-10 timer i alt på enten madlavning eller oprydning. Det sparer masser af tid og fungerer ret godt.
  • Bofællesskabets vej er en af kommunens mest børnerige. Der er 48 voksne og 56 børn i alderen 0-11 år. Vejen er heldigvis lukket, og det betyder at der er meget lidt trafik og masser af udendørs leg.
  • Der er masser af fælles aktiviteter og arrangementer. Fx mandagsyoga, torsdag floorball, fester, idrætsdag, loppemarked og meget andet.
  • Bofællesskabet ligger i Borup, som er en velfungerende stationsby inden for HT-zonen. Det tager ca. 40 minutter at komme til Hovedbanegården. Der bor 4228 indbyggere, og der er gode indkøbsmuligheder, god skole, sportsaktiviteter og lidt spisesteder. Der er desværre ingen rigtig cafe, men til gengæld er der masser af skov og natur helt tæt på.

Det første hus, der er sat til salg kan du se her:

Græsmarken 28

Jeg opdaterer med link til hus nummer 2, så snart det kommer på nettet.

PS. Har du spørgsmål eller vil gerne vide mere eller se bofællesskabet, så tage fat i mig.

Tags | , ,

09

dec
2011

No Comments

In Advice Digital

By admin

Masser af inspiration i årets julekalender fra Advice Digital

On 09, dec 2011 | No Comments | In Advice Digital | By admin

I Advice Digital har vi i år lavet en julekalender, der samler op mange af de ting, som har inspireret os fagligt i 2011. Det er der kommet 24 låger ud af, som jeg selv har haft meget ud af at bladre igennem. Hvis du også brænder fagligt for web og mobil, så er der helt sikker også noget for dig. Læs om:

The New York Times Magazine
Hvor meget er over folden?
Kom endelig ind!
Forskning: Forstå jeres sociale mediestrategi
Do your thing
Massemedie eller massernes medier
The real genius of Steve Jobs
Lille nudge – stor effekt?
Hold nu op med at tælle fans
Teknologi er stadig vores ven
Let the store come to the people
UX skaber brandet
Datavisualiseringer, tak
Bare tænk på det som 50 millioner blåhvaler
Potluck blogging
Vi sparer ikke noget, når brevet bare bliver til en email
6 råd til at kontrollere sit omdømme online
Apps i en fart
Less is more?
“Put water into a cup, it becomes the cup”
Tænk ‘Product Evolution’
Surface is Secondary
Må vi byde på en drink?
Bureauhunden Marvin ønsker god jul!

Inspirationen finder du på:
http://jul11.advicedigital.dk

Her kan du i øvrigt også se billeder fra vores nye lokaler på Gammel Kongevej. Vi flytter dertil den 8. Januar 2012. Og det glæder vi os til.

Tags | ,

19

jun
2011

No Comments

In Advice Digital

By admin

Nedtælling til UX Week

On 19, jun 2011 | No Comments | In Advice Digital | By admin

Til august drager jeg til UX Week i San Francisco sammen med mine kollegaer Mark Thomsen og Niels ML. Pedersen. Det glæder jeg mig meget til, og ser frem til at blive fagligt inspireret, da 2011 indtil videre har været lidt konferencetomt for mit vedkommende.
UX Week afholdes af Adaptive Path, som plejer at holde konferencer af høj kvalitet. Jeg har for en del år siden været til et par stykker af slagsen i Amsterdam, som var ganske gode i forhold til basis UX-viden og særdeles god i forhold til netværk og diskussioner, fordi det altid er interessant at møde så mange, der arbejder med nogenlunde det samme som en selv.

Hvis du også arbejder med udvikling af digitale løsninger, og design af brugergrænseflader og brugeroplevelser, så tjek konferencesiden på:
http://uxweek.com/2011

Jeg ser eksempelvis frem til at deltage i Indi Youngs workshop om mentale modeller. Det er en researchmetode, som vi allerede har arbejdet rigtigt meget og optimeret på i Advice Digital gennem en række projekter, men det er altid interessant at møde opfinderen.
Derudover bringer ugen på masser af interessante talere og workshops, så jeg er ret sikker på, jeg ikke bliver skuffet.

17

jun
2011

No Comments

In Advice Digital

By admin

Advice Digital har skiftet navn. Nu hedder vi Advice Digital A/S

On 17, jun 2011 | No Comments | In Advice Digital | By admin

I Advice Digital har vi skiftet selskabsform, og er nu ikke længere et anpartsselskab med et aktieselskab. Derfor navneændringen.

Det har længe været planen at skifte selskabsform, så det er næsten en slags ikke-nyhed. Omvendt har jeg den holdning, at navneskift altid er noget stort, og det er næsten som at have været til business- numerolog. Nu er jeg bare spændt på at se de afledte effekter:-)

Beslutningen er i øvrigt truffet for at ensrette selskabsformen med de øvrige selskaber i Advice-familien, og fordi der næsten ikke var nogen grund til ikke at gøre det, da selskabet i mange år haft kapitalgrundlaget til det. Rent praktisk er det sket i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet for 2010, som Jesper Pedersen og jeg i øvrigt har skrevet lidt om her.

Grundlæggende er det gået godt i 2010 i både Advice Digital og Eksponent, og 2011 tegner også godt indtil videre.

17

dec
2009

No Comments

In Advice Digital

By admin

Nye medejere i Advice Digital

On 17, dec 2009 | No Comments | In Advice Digital | By admin

I Advice Digital har vi valgt at udvide ejerkredsen med to nye medejere. Det er Jesper Pedersen og Mark Thomsen, som begge i forvejen sidder i direktionen, der har købt sig ind virksomheden.

Det er en proces, der har været planlagt et godt stykke tid, og jeg er super glad for at fået et par dygtige kolleger, knyttet endnu tættere til. Udvidelsen af ejerkredsen er sket samtidig med en strategijustering, hvor vi dels udvider kompetencepaletten og dels udvider samarbejdsformerne, så vi i endnu højere grad understøtter endnu længere og endnu tættere samarbejdsforløb med vores kunder. I praksis handler det i lige så høj grad om at sætte ord på den bevægelse, vi har været i gang med et stykke tid.

advicedigital.dk kan du læse mere om ejerudvidelsen.

PS: Til Jesper og Mark. Velkommen ombord! Til Jesper Højberg og jeg selv: Tillykke!

Tags |

20

sep
2009

No Comments

In Socialt Software

By admin

10 råd til offentlige virksomheder, der vil erobre det sociale internet

On 20, sep 2009 | No Comments | In Socialt Software | By admin

Dansk Kommunikationsforening har spurgt min kollega Anna Ebbesen og jeg, om vi ville skrive en artikel om offentlige virksomheder og sociale medier. Det er blevet til artiklen 10 råd til offentlige virksomheder, der vil erobre det sociale internet, som kan læses på Kommunikationsforeningens site.

Som titlen antyder, så består artiklen forskellige råd til planlægningen af en social medie indsats. De er alle begrundet i artiklen, men en opsummering kommer her:

1.    Identificer de områder, hvor I ønsker effekt
2.    Fastsæt ambitionen (…realistisk!)
3.    Vælg, hvor I vil deltage henne
4.    Sæt dig ind i form og kultur, der hvor I deltager
5.    Forsøg at tænke det sociale ind i produkter, service og kommunikation, og ikke kun som et pressestunt uden på
6.    Husk at I arbejder for det offentlige
7.    Reflekter over konsekvenser og muligheder
8.    Slip kontrollen – i hvert fald en lille smule
9.    Vær opmærksom på og opdyrk nye organisatoriske roller
10.    Mål hvad der sker

Feedback er meget velkommen. Det samme er andre bud på gode råd. Og også meget gerne erfaringer med offentlige organisationer, der har gjort sig gode eller dårlige erfaringer med sociale medier, som andre kan lære af.

Tags | , , ,

26

aug
2009

No Comments

In Ikke kategoriseret

By admin

I dag har vi lanceret Arena365.com. Kom og vær med!

On 26, aug 2009 | No Comments | In Ikke kategoriseret | By admin

I dag er spændende dag. Det synes jeg i hvert fald. Spændende fordi vi netop (dvs. for godt 4 timer siden) har trykket på lanceringsknappen til Arena365.com – sportens digitale infrastruktur.

Det er et projekt som jeg selv har investeret en del i, både tidsmæssigt, energimæssigt og økonomisk. Det er sket gennem Eksponent, som ejer halvdelen af den nye virksomhed.

Hvad er Arena365.com?

Dem, der kender mig, ved at jeg har en tendens til at rode mig relativt brede koncepter med mange forskellige formål og målgrupper. Denne gang er ingen undtagelse.

Helt overordnet kan man sige, at Arena365 er en blanding af en værktøjskasse og socialt netværk for sport og aktiv livsstil.

Målet er at gøre folk sundere og mere aktive, og vi vil gøre det ved at gøre det nemmere at kommunikere, planlægge, blive motiveret og motivere andre, når det gælder sport og aktiv livsstil.Det er et ganske ambitiøst projekt. Ikke mindst fordi der er en masse ting, som vi gerne vil samle og forene.

  • Vi vil gerne samle de mange forskellige sportsgrene der findes
  • Vi vil gerne samle både den organiserede sport og den mere uformelt organiserede sport
  • Vi vil gerne samle både holdsport og individuel sport
  • Vi vil gerne samle både nyheder, artikler og brugergenereret indhold om sport.

Og hvem er det så vil henvender sig til?

Til dig

Personer kan oprette en profil, tilknytte sig forskellige sportsgrene, oprette eller tilknytte sig hold, relatere sig til andre profiler, sætte mål for sundhed og præstationer, oprette opgaver, registrere aktivitet i træningsdagbogen, følge resultatet af ens udvikling, lave statusbeskeder, være med til at motivere sine venner, læse artikler, læse nyheder, finde sportsgrene mv.Det er mange ting på en gang, og vi har masser af nye ting på tegnebrættet. Derfor ved vi også godt, at det ikke er alle brugere, der kommer til at bruge alle features, og det er heller ikke meningen. Der er mange forskellige men rigtige måder at bruge Arena365 på.

Til dit hold

Der findes i dag mange forskellige måder, hold understøtter kommunikation og planlægning på Nogle er allerede i gang med at bruge digitale redskaber. Fx gruppesystemer eller specialiserede holdsystemer. Rigtig mange gør brug af email. Og ganske mange håndterer det helt uden digital understøttelse. Vores mål er at blive et af de steder, hvor man som træner eller holdadministrator, foretrækker at etablere et fælles sted til holdet, og vi synes vi har nogle fornuftige argumenter. På funktionalitetetssiden tilbyder vi en række muligheder. Arena365 kan benyttes til planlægning. Både at have en fælles kalender, men også at kunne håndtere til- og frameldinger til forskellige events. Holdets kommunikation sker på en holdblog, hvor man kan oprette indlæg og gå i dialog med hinanden. Hurtige oversigt over kontaktoplysninger på holdkammerater. Deling af billeder på holdet. Mulighed for at oprette afstemninger om alt fra træningsdato til kampens spiller. For de mange, der er aktive på mere end et hold, er det også en fordel, at man fra samme profil kan tilgå alle sine hold.

Til klubber, organisationer, magasiner, eksperter og andre aktører

Arena365 er ikke kun for hold og udøvere. Vi har en række forskellige muligheder for at andre af sportens aktører kan deltage. Det kan være klubber eller organisationer, der ønsker at gøre sig synlige for nye medlemmer eller bruge en arena til dialog med og kommunikation til de eksisterende. Det kan være eksperter, der gerne vil dele viden omkring deres spidsfaglighed. Det kan være magasiner, der ønsker at publicere nogle af deres artikler. Det kan være løbsarrangører (eller nogle af deltagerne!), der gerne vil skabe aktivitet omkring løbet før og efter. Det kan virksomheder, der ønsker at oprette en fælles arena for sine ansatte.

Kom og hver med!

Hvis du vil læse mere om Arena eller hvis du vil oprette en profil kan du gå direkte til Arena.com.

Du kan også følge med i vores blog, på Facebook eller på Twitter.

Eller du kan læse en artikel jeg har forfattet for at give baggrund for vores motivation og tilgang

Håber vi ses på Arena365!

Løsningen er kodet af Eksponent. Identitet/logo af Oysterway. Design og specificering af Advice Digital. Lanceringskommunikation og PR af Essencius. God sparring fra vores sports advisory board. Og masser af tak til de ca. 400 testpiloter, der gennem sommeren har hjulpet os med at teste og optimere løsningen. Og naturligvis Lise og Brian, der som de første ansatte i Arena365 har været kraftigt involveret i alt ovennævnte.

Tags | , , , , , , ,

22

jun
2009

2 Comments

In Ikke kategoriseret

By admin

Inspiration fra San Francisco og omegn

On 22, jun 2009 | 2 Comments | In Ikke kategoriseret | By admin

Den seneste uge har jeg tilbragt i San Francisco og omegn. Turen var arrangeret af FDIH, der sammen med Google Danmark og Innovation Center Denmark havde sammensat et superinteressant program. Sjældent har jeg fået så meget inspiration på så kort tid. Et par nedslag følger her:

Besøg hos Facebook
Super interessant at være i den virksomhed, der lige nu, vokser så utrolig hurtig, at man næsten ikke kan følge med. Det nye hovedkvarter var  nyindflyttet, og selvom der stod kælder- og fabriksstemning på menuen og mødelokalet sjældent er set værre, så var der en klar fornemmelse af, at her er man i gang med at forandre verden. Vores vært hed Blake Chandlee og var ansvarlig for Facebook i Europa. Han var skarp. Ud over at understrege det faktum, at Facebook vokser ufatteligt hurtigt, gav han indblik i en række af de måder Facebook fremover vil tjene penge på. Superskræmmende, superinteressant og superskarpt på en gang. Gang på gang blev det fremhævet, at udviklingen i Facebook sker på følgende præmisser. Effective, Efficient og Scalable. Især det sidste var interessant, og jeg glæder mig til den jeg kan sige om et projekt, “at hvis en given funktion ikke kan skallere til en milliard, så er det ikke noget vi skal bruge tid på”.

Besøg hos Google
Google havde vi en hel dag sammen med. Også mægtig interessant. Formiddagen blev brugt på foredrag med en af Googles topfolk og på rundvisning på Googleplex.. Her heftede jeg mig især ved 3 ting. 1. Google bruger enorme summer på mad. 2. De såkaldte 20%-tid, hvor medarbejderne kan arbejde med egne projekter, kan lige så godt beskrives som 120%-tid. 3. Selv om det er helt fantastisk var Google har produceret og vækstet, så er det stadig en sårbar virksomhed, da jeg hæftede mig ved, at der blev sagt at 97% af omsætningen kommer fra search. Eftermiddagen handlede især om Android og googles mobile satsninger. Også meget meget overbevisende. Ingen tvivl om at teknologisk, så er man konkurrencedygtige med iPhone, når der i løbet af i år kommer en række nye telefoner baseret på Android. Det åbne mod det lukkede netværk. Godt at Apple får kamp til stregen. Og med andre udbydere på scenen for smarte mobiler, så det vist ret harmløst at forudsige, at den brede revolutionen for det mobile internet er lige om hjørnet.

Besøg hos Paypal/Ebay
Handlede især om Paypal. Og ja de er store og bliver større. Ellers ikke så meget nyt under solen, bortset fra at det var helt befriende at se cubicles.

Oplæg og virksomhedsbesøg
Var der også flere af. Især to synes jeg var særlig interessante. Den ene var Cloudmade, som danske Juha Christensen, der er bestyrelsesformand i virksomheden, fortalte om. Her bygger man oven på OpenStreetMap og er i gang – gennem crowdsourcing – at bygge kort mv., der på sigt skal være et alternativ til  det som  konkurrenter som TeleAtlas (dem der leverer til Google Maps) kan tilbyde. Kombineret med forskellige services og forretningsmodeller, kan det gå hen og blive en rigtig god forretning. Den anden var Meebo, som er browserbaseret instant messaging service, der kan logge på en række af de andre IM-løsninger, som messenger, facebook, aol etc. De driver allerede services med henholdsvis tocifret brugermasse, og står over at skulle lancere endnu en tjeneste, hvor man som siteejer kan integrere chat direkte i sin applikation. Jeg var især imponeret over to ting. For det første at det var en relativt lille organisation, der stod bag. For det andet at man fra starten har været så fokuseret og har fastholdt fokus. Og for det tredje at deres applikationer er tænkt så distribueret, så de kan indgå i mange kontekster.

Meebo havde også taget det udgangspunkt, at der om kort tid vil være så meget trafik og sidevisninger på internettet, at prisen for at få eksponeret bannere vil nærme sig 0 kr. Derfor havde udviklet en lidt anderledes annoncemodel, som også så ganske spændende ud.

Tags | , , , , ,

Julekort 2.0

On 06, dec 2008 | No Comments | In Advice Digital, Eksponent, Socialt Software | By admin

I år er vi på Jarmers Plads (dvs. Advice, Advice Digital, Eksponent og Kforum) blevet enige om at lave fælles julekortskoncept. Og det er der kommet et meget sjovt koncept ud af. Vi startede processen med en workshop, hvor vi fastlagde nogle dogmer, som blandt andet dækker over ting som.

1) Julekortet skal være et deltagelseskoncept. Ikke bare mellem os og vores kunder, men mellem kunder og kunder og deres venner og deres venner igen.

2) Julekoret skal tænkes som netværkskommunikation/Viralt/sneboldseffekt, så der rent faktisk er mulighed for at julekortet kan sprede sig videre og blive større end os. Om det bliver i hundrede eller tusinder, afhænger af mange faktorer (ikke mindst indholdet).

3) Julekortet skal være en familiefesten, som er et af de metaforer, der ofte anvendes i huset til beskrivelsen af 3. generations virksomhedsorganisering. Dækker blandt andet over at det er organisationer, der er selvorganiserende og ikke primært organiserer sig klassisk hierarkisk eller en matrix. 

Konceptet endte vi med at kalde citatstorm, og selve julekortet afvikles på domænet citatstorm.dk. Et ord der så vidt vides kun er brugt en enkelt gang tidligere på nettet – nemlig i en artikel i Information for 1,5 år siden. Konceptet er ganske enkelt. Hver medarbejder i huset skal finde på 3 citater. En erfaring fra 2008, en forudsigelse og et wildcard. Citaterne er i mikroblog format og må max fylde 140 karakterer kombineret med en valgfri begrundelse på max 140 ord. Brugerne kan kommentere, rate og videresende citater. Citatstormen er åben for alle der bliver inviteret. Dvs. at så snart man har fået en invitation, så får man adgang og kan man selv oprette citater og sende julekort gennem applikationen. Målet er, at få suppleret godt om med eksterne ud over de ca. 80 medarbejdere, vi er i huset. Internt har det været en ret sjov øvelse allerede. Især fordi man nemt får præstationsangst, når man ved at alle ens kolleger læser og bedømmer, det man skriver. Men også fordi der allerede har været masser af dialog og reflektioner på tværs i huset.

Mine citater kommer her:

1. Erfaring fra 2008

I mange fagdiscipliner er man blevet gode til at tænke web. Nu skal dem som arbejder med web blive gode til at tænke i andre discipliner

Begrundelse: Web er en bastard bestående af mange forskellige discipliner. Kommunikation, marketing, PR, HR, salg, ledelse og så videre. Alligevel er web ofte blevet betragtet en selvstændig disciplin (og er det mange måder også), som ofte er placeret i egen afdeling. I mange år har der været en kamp i masser af organisationer for at sikre, at alle huskede at tænke i web i de forskellige fagdiscipliner. Det er ikke nogen nem kamp, men omvendt ikke så meget anderledes end de andre kampe, der foregår mellem forskellige afdelinger. Det interessante er, at webfolkene er kommet nogenlunde sejrrigt ud af kampen, og at der nu er kø for at få indflydelse på webprioriteringerne. Det vigtige nu er, at web ikke lukker sig om sig selv, men tænker integreret og inkluderende og træder rigtigt ind i de forskellige discipliner. Først der kommer synergierne.

Forudsigelse:

“Finanskrisen skaber innovation”

Begrundelse: Når økonomien vender, er det aldrig sjovt. Jo bedre det er gået, desto mere ondt kommer det til at gøre. Vi kommer til at se masser af konkurser, masser af fyringer og masser af ulykkelige mennesker. Og vi er kun lige startet…

Men der sker er også gode ting, når lavkonjunkturen sætter ind. Først og fremmest er det vigtigt at huske på, at det er helt naturligt at økonomien går op og ned. Det er en slags ”markedsvilkår”. Derefter kan man glæde sig over, at der også kommer positive effekter. Professionelt betyder det, at ideer, koncepter og eksekvering er nødt til at være bedre og skarpere. Færre ligegyldige projekter søsættes. Innovationsevnen skærpes. Og de bedste forbereder sig til næste højkonjunktur. Privat får mange mennesker mere tid og mindre stress. Det er godt for familien og folkesundheden.

Wildcard:

“Ægte digital strategi skal tænkes ind i service og produkter og ikke kun uden på”
Begrundelse: Digital strategi handler rigtig mange steder om, at komme ud over rampen med det indhold, de produkter og den service, som man i forvejen har. Websitet bliver et slags lag man lægger oven på det, man har i forvejen, og (i bedste fald) gør meget ud af at sikre at det organiseret og formidlet på en god og brugervenlig måde. Det er der i og for sig ikke noget i vejen med, og selvfølgelig skal det være sådan.
Men alt for mange steder misser organisationer de allerstørste gevinster, som følger med den digitale kommunikation. Nemlig muligheden for at bygge det digitale ind mens man udvikler produkter og ikke først bagefter. Der er der de største og mest ægte gevinster og synergier ligger, og det glemmer de fleste.
Julekortet er kun for inviterede, men har du lyst til at kigge inden for og kommentere, så opret en kommentar her eller send en mail til mig på bo-at-juni.dk, så skal jeg nok sende en invitation.

Julekorts credits:

Specificering: Mig selv
Implementering: Link factory
Navneopfinder: Emme.dk

Tags |