1001 fortællinger om Danmark
For ikke så lang tid siden skrev vi (Advice Digital, Eksponent og Kontrabande) kontrakt med Kulturarvsstyrelsen om udviklingen af websitet til 1001 fortællinger. Og i dag er det blevet helt officielt.
Det er et super spændende og ambitiøst koncept, med en god blanding af klassisk formidling, speak, mobil formidling, sms og mms integration, gps, flere sprog, bruger- og ekspertdeltagelse og meget andet.
Jeg glæder mig rigtig meget. Både til at være med til at formidle danmarkshistorie i så stort et omfang og på en ny måde. Og fordi jeg regner med at få samlet op på en række af de historiske fakta og fortællinger, jeg ikke nåede at lære på Bodilsker skole.
Løsningen lanceres i 2010.





























