Juni

Jeg har været så heldig, at have været med til udviklingen af flere sociale platforme, som eksempelvis Kommunikationsforum.dk og Radikale.net. Og endnu heldigere fordi at tendensen ser ud til at fortsætte. Der er allerede kommet flere sociale projekter i hus, og det føles efterhånden helt almindeligt, at gå til newbiz møder om sociale tjenester af forskellige slags. Det er rart og spændende, men også super udfordrende. For med de sociale data stiger kompleksiteten og mulighederne ganske betydeligt.

En af de ting, som kommer op i diskussionerne er brugen af smarte algoritmer i stedet for flade algoritmer. Mange er bekendte med flade udtræk som nyeste indhold, seneste kommentarer, forfatteroversigt, mest læste, flest relationer, mest karma og den slags ting. Udtræk er typisk baseret på en oversigt, der er kronologisk, alfabetisk eller baseret på simpel statistik. Det er den måde, som de fleste sites fungerer og vi har som brugere i høj grad vænnet os til logikken. Store dele af  blogosfæren er også i høj grad baseret på ganske simple værktøjer med flade algoritmer. Fordelen er at det er velkendt, og at det er gennemsigtigt, hvordan indhold bliver udvalgt. Alle kan følge med.

Smarte algoritmer går langt videre. Fordelen ved de sociale løsninger er netop, at de er fyldt med sociale data og at brugerne tit og ofte er koblet sammen på den ene eller andet måde. Samtidig er mange sociale løsninger også kendetegnet ved, at brugerne forædler de objekter og det indhold, der skabes og formidles i løsningerne. Fx gennem ratingmodeller og tagging. Læg dertil at de enkelte brugeres adfærd ofte logges af systemet og også kan indgå i algoritmerne. Det giver mulighed for at skabe langt mere avancerede, intelligente og smarte algoritmer, der kan komme brugerne til gode.

Det enkle eksempel er, at man ofte er tilbøjelig til at lytte til anbefalinger fra dem man kender, og derfor er en simpel oversigt over hvad ens relationer/venner læser og rater højt ofte mere værdifuld end en generelt udvælgelse på tværs af alle brugerne. Det kan give udtræk som ”udvalgt af dit netværk” eller ”læst af dit netværk”. Mere komplekse eksempler er, når man sætter løsningen op til at identificere indhold, der er udvalgt af, læst af eller ratet højt af brugere, som man på den ene eller anden måde deler adfærd med – uanset om man kender dem eller ej.

Andre features i smarte algoritmer er, når algoritmen automatisk grupperer ting der hører sammen, så det ikke fylder unødigt i de udtræk, som brugeren præsenteres for. Fx når feedet i Facebook fortæller dig, at ven A, ven B, ven C og ven D alle har meldt sig ind i en specifik gruppe. Det er rart at det ikke fylder 4 poster, men er samlet i en enkelt. Eller når væsentligheden i de forskellige poster vægtes, så relevante ting bliver stående øverst i længere tid eller indtil de er blevet læst. Bare for at nævne et par eksempler.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild de smarte algoritmer. De er kommet for at blive, og vi har kun set starten af, hvor smarte de kan blive. På den anden side, er der også en meget stor værdi i de simple flade algoritmer. De er nemme at gennemskue, nemme at specificere og nemme at udvikle. Personligt kigger jeg fx altid på Mest læste nu, når jeg (lidt for tit) er forbi Politiken.dk. Så de er der også for at blive.

Jeg er i gang med en artikel om de smarte algoritmer, så hvis nogen kender til gode eksempler på gode implementeringer, så inspireres jeg gerne. Især hvis der er gode danske af slagsen.